Ugens tema: -.
Ugens udfordring: -.

Læs om konceptet bag "art challenge: LAGUEPEvsLADSOR" ved at klikke her

UPDATE: "art challenge: LAGUEPEvsLADSOR" står på standby.


Viser opslag med etiketten mørke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mørke. Vis alle opslag

23.09.2011

PROJEKT UDFORDRING: Regn

Ugens tema: Regn.
Ugens udfordring: Forfat en kortprosatekst med regn i en central rolle. Inddrag tidligere temaer.

Overlevelsestur
Dråberne på glasset irriterede mit udsyn, og jeg kiggede derfor over kanten på brillestellet for at betragte dig. Det var ved at blive mørkt, men vi var ikke fremme endnu. Jeg ville gå over mod dig, men jorden var blevet så ulækker smattet af al den regn, og når jeg prøvede at løfte mine fødder, var det som om mudderet dannede et underligt vakuum rundt om mine sko, så jeg pænt blev stående, hvor jeg stod. Du begyndte at grine, din ven havde sagt noget sjovt. Det gav et sæt i mig, og jeg blev pludselig bevidst om, hvordan regnen fik mit hår til at klistre klamt ind til mine kinder. Jeg ville have kørt mine fingre igennem det, sat det bag ørerne, havde det ikke været fordi, det skulle dække over en bums, du ikke måtte se, men du så mig alligevel ikke, og jeg tænkte, om det hele ikke kunne være lige meget. En flok fugle fløj over vores hoveder - vi var forenet under samme himmel - og en klat faldt fra en af fuglene og ramte dig på skulderen. "AD!", råbte du, "det er fucking klamt!" og denne gang var det din vens tur til at le. Fyldt med afsky gled dit blik pludseligt hen på mig, og selvom jeg før så gerne ville ses, fik jeg pludselig lyst til at gemme mig, fordi en følelse af, at det hele var min skyld, uden varsel vællede op i mig. Jeg overvejede, om jeg skulle prøve at gå i ét med skovens træer, men kiggede i stedet på det halvkrøllede, halvvåde kort, pegede til venstre for hvor I stod og råbte, "vi skal den vej!"


Inddragede temaer: Regn, mørke, jord, fugle, kort.

11.07.2011

PROJEKT UDFORDRING: Pust, rejs, åbn, skul

Pust, rejs, åbn, skul



pust til øjnene på en nyfødt svane
rejs dig op og sæt dig hurtigt ned
åbn med venstre hånd munden på din elskede
skul ned i hendes gane 
digt et hav med fisk
køb et akvarium så du ikke skal længes
kast sten efter drivhuseffekten 
spis en middag for to uden at føle dig grisk
løft et barn fra jorden så det spræller
kys en fremmed midt på panden
glem den fremmede igen
tag et billede af aftenen der kvælder
hop i havnen med en fighter
nægt en påstand under vandet
saml fragmenterne i natten
ved at lyse den op med din lighter


Ugens tema: Mørke.

Ugens udfordring: Skriv et lyst digt om mørke. Rimord er påkrævede.

Sandheden er, at laguepe ikke er specielt god til at digte med rimord, så det er kun første og fjerde vers i hver "usynlige" strofe, der rimer. Det er begrænset, hvor meget mørke, der er kommet med i digtet, men under alle omstændigheder er det ikke et mørkt digt om mørke - men med hvert verbum i bydeform en opfordring til at lyse det indre mørke op og lægge mærke til ordene, livet og alt det, der er værd at bruge tid på. Åbn sanserne og handl.

07.07.2011