Vi er bagud med tema og udfordring, og vi beklager. Tillader mig derfor at give mig lidt frihed til at publicere et nyt digt uden relation til tema. Tryk og læs.

LOLz

pænt nedern lizzåm at ladsor er væk i mega lang tid og så når ladsor endelig kommer hjem, så tager laguepe atoxique afsted

Først sad ladsor i en hytte i et land langt, langt borte, der beslaglagde ladsors tanker. Så ville ladsor rejse hjem, men ladsor blev slynget ind i en portal, der sendte ladsor til en ny hytte langt væk, hvor ladsor slet, slet ikke kan finde hjem på egen hånd og det regner og det regner og regnen skyller alle ladsors censurerede tanker rene som muren, hvorpå edderkoppen ved navn Peter kravler op, så indtil solen kommer frem må ladsor imidlertid

GIVE OP

PROJEKT UDFORDRING: Pust, rejs, åbn, skul

Pust, rejs, åbn, skul

pust til øjnene på en nyfødt svane

rejs dig op og sæt dig hurtigt ned

åbn med venstre hånd munden på din elskede

skul ned i hendes gane 

digt et hav med fisk

køb et akvarium så du ikke skal længes

kast sten efter drivhuseffekten 

spis en middag for to uden at føle dig grisk

løft et barn fra jorden så det spræller

kys en fremmed midt på panden

glem den fremmede igen

tag et billede af aftenen der kvælder

hop i havnen med en fighter

nægt en påstand under vandet

saml fragmenterne i natten

ved at lyse den op med din lighter

Ugens tema: Mørke.

Ugens udfordring: Skriv et lyst digt om mørke. Rimord er påkrævede.

Sandheden er, at laguepe ikke er specielt god til at digte med rimord, så det er kun første og fjerde vers i hver "usynlige" strofe, der rimer. Det er begrænset, hvor meget mørke, der er kommet med i digtet, men under alle omstændigheder er det ikke et mørkt digt om mørke - men med hvert verbum i bydeform en opfordring til at lyse det indre mørke op og lægge mærke til ordene, livet og alt det, der er værd at bruge tid på. Åbn sanserne og handl.

Nine Inch Nails' aldeles udmærkede live version af Johnny Cashs berømte, mørke og melankolske Hurt.

L'obscurité de la guepe

Flower influenced by dark faces

Darkness visible by William Styron

By Charles Bukowski

MØRKE

Den her film viste jeg til min 12-års fødselsdagsfest.

The Dark Knight

PROJEKT UDFORDRING: ladsor's mareridt

Ugens tema: Søvn.

Ugens udfordring: Skab et produkt ud fra de associationer begrebet "en blå drøm" giver dig. Alle materialer og kunstformer må indgå.

For en stund svæver jeg vægtløst i rummet. Der er kun mig og mørket, som udvider mine pupiller og dermed indgangen til min sjæl. Jeg stirrer frem for mig, men ser ingenting. Med ingenting omkring mig til at sætte min eksistens i perspektiv, svinder jeg langsomt ind, som til en ubetydelig latent virus i det store himmellegeme. 

Pludselig er der mange af mig. Hundrede. Tusinder. Jeg er splittet. De har alle blikket rettet mod mig, og i det de synkront blinker, ved jeg, at jeg er i live igen. Så blinker jeg selv, og de er væk. I stedet viser stjernehimmelen sig for mig, men jeg bevæger mig væk fra den, nedad og nedad og nedad, til jeg til sidst som en buet fjer lydløst lander. Mit baghoved synker ned i  det bløde underlag, og jeg trækker vejret dybt og panisk, som er jeg bange for, at jeg skal blive ved med at synke. Ned gennem puden, ned gennem madrassen og ned i det uendelige hav af drømme, uden mulighed for at komme op igen efter luft. Det næste åndedrag kommer dog igen ubesværet, og jeg falder til ro.

For en stund betragter jeg stjernerne over mig. Milliarder af fragmenter i et univers, som jeg inden mit fald var en del af. Mit blik sløres, og nu er stjernerne ikke længere stjerner, men blot fugtpletter i loftet over mig; de blinker dog stadigt hånligt og nægter at lade mig glemme, hvad de en gang var.

Pludselig rammer en dråbe mig. Så hundrede. Tusinder. De er alle stjerner, med samme skæbne som min, og falder med tiltagende hast fra fugtpletterne i loftet. De forenes omkring mig og endnu en gang fyldes jeg med frygten for ikke at kunne få luft. Jeg vugger rundt på det uendelige hav af drømme, madrassen er den synkende skude, og ude af stand til at løsrive mig fra den, bevæger jeg mig nedad og nedad og nedad, til jeg til sidst rammer bunden som et anker. Klonerne af min virus står igen omkring mig, og betragter mig som dommere. Det næste blink vækker mig dog fra mit mareridt, og jeg falder til ro. 

Lighthouse Dreams by *takeru-san on deviantART

PROJEKT UDFORDRING - Blue dream

Ugens tema: Søvn.

Ugens udfordring: Skab et produkt ud fra de associationer begrebet "en blå drøm" giver dig. Alle materialer og kunstformer må indgå.

Wake up
Wake up, wake up, it's time to breath.
To wipe away the tears with your sleeve.
To feel the warmth in your room,
to feel you heart ticks "boom boom boom".

Sleep no more, when it's day,
not even if the world seems grey.
Borrow my paint brush and paint it blue,
until these words seem more true.

Don't smile for the last time, smile forever.
Smile because you deserve much better.
Don't let your sorrows cut too deep.
Wake up, wake up, you may not sleep!
(Januar 2008)

©ladsor

Dette digt er tilegnet en ven.