Folkevisen "Valravnen"

1.

Ravnen han flyver om Aften,
om Dagen han ikke maa:
den skal have de onde Lykke,
de gode kan ikke faa.Men Ravnen han flyver om Aften.

(...)

3.
Alt fløj vilden Valravn
hen over de høje Mure;
da stod hun stollen Ermelin
saa sørgende i hendes Bure.

4.
"Hør du, vilden Valravn!
og flyv du neder til mig!
alle mine lønlige Sorrig
den vil jeg sige for dig.


(...)

8.
Hun forskabte min Fæstemand,
han flyver for Vind og Vove:
Fjedrene af det hvide Sølv
det røde Guld skin der over.


(...)

11.
Deilig da er den Fæstemand,
naar han i Gaarden gaar:
alt som det lede Smedestedt,
der i en Smedje staar."


12.
"Vilt du give mig det første Blomster,
der du til Verden bær:
da vil jeg føre dig til det Land,
der din Fæstemand paa er."

13.
Saa tog hun den Ravnefod,
lagde paa sin hvide Hand:
hun svor om sin kristelig Tro,
han skulde fange hendes første Barn.


14.
"Alt giver jeg dig det første Blomster,
der jeg til Verden bær:
vilt du nu føre mig til det Land,
der min Fæstemand paa er."


15.
Det var vilden Valravn,
satte Jomfruen paa sin Bag:
"Du gjør det for den vældige Gud,
du sidde nu alt saa spag!"

16.
Bort fløj vilden Valravn
saa vidt over Hav og By,
til han kom paa det samme Land,
hendes Fæstemand fløj ved Sky.


(...)

23.
Ud gik hendes Fæstemand
med Sølvkar paa hviden Hand:
"Værer velkommen, Jomfru Ermelin,
til disse fremmede Land!"

24.
"Du hav Tak, vilden Valravn!
vel fanger du Lykken i Klo;
flyv nu bort i Jamling!
jeg holder saa vel min Tro."


25.
Bort fløj vilden Valravn,
han fløj saa højt ved Sky;
der den Jamling forleden var,
da kom han dèr paa ny.


26.
Det var ikke derefter
Dage foruden tvaa:
Fru Ermelin ganger i Bure,
favren Daatter at faa.

(...)


30.
 "Tager Inu dette lille Barn
og svøber I det i Lin!
bærer I det i Stenstuen
ind for Moder sin!

(...)


33.
Nu haver hin skjønne Fru Ermelin
forvunden baade Sorrig og Harm:
nu haver hun baade Broder og Barn
og sover i sin Fæstemands Arm.
Men Ravnen han flyver om Aften.


Læs hele folkevisen her