Ugens tema: -.
Ugens udfordring: -.

Læs om konceptet bag "art challenge: LAGUEPEvsLADSOR" ved at klikke her

UPDATE: "art challenge: LAGUEPEvsLADSOR" står på standby.


18.09.2011

PROJEKT UDFORDRING: Kortprosatekst


Ugens tema: Regn.
Ugens udfordring: Forfat en kortprosatekst med regn i en central rolle. Inddrag tidligere temaer.

De fortæller hinanden historier med deres hænder, knyttede og gemt væk i jakkernes lommer. Hændernes respektive huse. Om lidt bryder hun ud af sit overtøj, af sikkerheden, opblødt som papir der går fra sig selv i regnen, som falder uden udsigt til at stoppe. Om lidt går de måske fra hinanden, om lidt falder han i en vandpyt af stadig faldende regn og trækker hende med sig ned i faldet. Så de begge falder. Om lidt er de sikkert beskidte, og så er det umuligt at skabe sig et hjem. 
Og han kunne sige: Jeg forstår begrebet halcyon. Det er så enkelt. Oktoberdage. Blå drømme. Lugten af fugtig jord. Det er ikke bare noget, han forstår. Han lukker øjnene under udenlandsnyheder i tv-avisen, det er svært at tåle synet af et kort over Mellemøsten med en forståelse som hans. Det er derfor, at de er nødt til at falde. Regnen vil få deres kroppe til at minde om glasstatuetter, måske opdager ingen noget som helst, og alt forbliver stille, mens hænderne sover videre i jakkernes lommer, næsten ligesom livløse fugle. 

Tidligere temaer inddraget: Papir, drømme, jord, kort, Mellemøsten (østlig kultur,) fugle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar